Træning og lymfødem

For mange kan det være grænseoverskridende at gå i gang med motion, eller vide hvilken slags træning der er hensigtsmæssig, når man har lymfødem. På denne side kan du læse om den viden, der er på området. Dertil kan du læse hvilke råd vi anbefaler, at man følger, hvis man har lymfødem eller er i risiko for at udvikle det.

Forskning på armlymfødem tyder på, at motion og træning hverken udløser eller forværrer lymfødem. Derfor er det en fordel at bevare dit normale aktivitetsniveau i hverdagen, trods lymfødemet. Der kan dog være individuelle udfordringer, og der er det vigtigt, at man respekterer kroppens signaler.

Vivo fysioterapi, træning, træning med senfølger efter kræft, træning og lymfødem, træning til lymfødem
 
 

Fordelene ved at dyrke motion er, at det stimulerer kredsløbet og dermed også lymfesystemet. Derudover kan motion og træning være med til at opnå samme bevægelighed og kraft som før operationen. Desuden øger fysisk træning din muskelstyrke, kondition og dit almene velbefindende.

Der er stor forskel på, hvordan man reagerer under kemoterapi. Mange oplever, at de negative bivirkninger ved kemoterapien kan nedsættes ved at være fysisk aktiv. Desuden har to studier vist, at kvinder med brystkræft, som trænede mens de fik kemoterapi, ikke havde øget risiko for at udvikle lymfødem.

Ifølge ny forskning tyder det på, at træning af overkroppen (aerob og/eller styrketræning), hverken medvirker til at udløse lymfødem eller til at forværre et eksisterende lymfødem. Dette gælder primært for kvinder, som er opereret for brystkræft, og som har fået kemoterapi og strålebehandling. De fleste kvinder i disse undersøgelser havde både fået fjernet lymfeknuder i armhulen og fået foretaget sentinel node (skildevagt) biopsi.

 
 
20190731 Billeder for Vivo-16.jpg
 
 

Det er væsentligt at lytte til sin krops signaler samt sørge for at progrediere langsomt, når man træner. En stor amerikansk undersøgelse har vist, at langsomt gradvist opbygget styrketræning udført med kompressionsstrømpe på, faktisk kan beskytte mod forværring af lymfødemet samt mindske symptomerne hos kvinder med lymfødem efter brystkræft.

Hvis du er i tvivl, om hvordan du bygger din træning op, så kan vi hjælpe dig med dette.

Desværre er der ikke forsket så meget i træning og lymfødem i benene. Forskere ved endnu ikke, om patienter med lymfødem i benene (f.eks. efter kræft i underlivet) kan tåle træning på samme måde som ved lymfødem i armene. Der er et nyopstartet forskningsprojekt i gang på denne gruppe. Anbefalingerne lige nu er at starte og fortsætte træning forsigtigt, hvis man har fået fjernet lymfeknuder og/eller er strålebehandlet i lysken/underlivet.


 
 
20190731 Billeder for Vivo-21.jpg
 

Gode råd om træning hvis du har lymfødem eller er i risiko for at udvikle lymfødem

(Jf. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger)

  • Vedligehold din normale fysiske formåen og bevægelighed ved hjælp af fysisk træning.

  • Gåture, svømning, cykling, styrketræning og blid (low impact) aerob træning anbefales.

  • Læg et træningsprogram sammen med en fysioterapeut, så træningen passer til dit behov og din sygdom.

  • Start med at træne med lav intensitet, der langsomt og gradvist øges.

  • Varm op før træning og stræk ud og spænd af efter træning.

  • Undgå de former for fysisk aktivitet, der viser sig at forværre dit lymfødem. Vær opmærksom på smerter og symptomer.

  • Bær kompressionsstrømpe (hvis du allerede har lymfødem) –også når du træner.

  • Har du problemer med indskrænket bevægelighed eller besvær med dine led, så bliv henvist til en fysioterapeut med viden om lymfødem.