Lymfødem bandageringsforløb
Har du lymfødem, kan et bandageringsforløb være aktuelt som del af behandlingsforløbet.
Formålet med at bandagere et lymfødem er at reducere omkredsen på armen eller benet. Ofte er det nødvendigt at bandagere et lymfødem ned som første del af behandlingen, for at kunne tilpasse kompressionsærme/-handske eller -strømpe.
Hvis der bliver taget mål til kompressionsærme eller -strømpe uden bandagering, kan man risikere, at strømpen eller ærmet bliver for stort efter kort tid.
Hos Vivo Fysioterapi bandagerer vi efter Földi metoden og bruger Comprilan kortstræksbandager til bandageringen.
Hvordan foregår et bandageringsforløb
Et bandageringsforløb varer typisk i ca. 14 dage.
Du starter med at købe en “pakke” med bandager, som passer behovet til dit lymfødem.
Pris for bandager til arm (inkl. nødvendig opfyldning af materiale): 750 kr
Pris for bandager til ben (inkl. nødvendig opfyldning af materiale): 1300 kr
For optimal effekt af bandageringen skal bandagen lægges om hver eller hver anden dag. Det er derfor nødvendigt at planlægge forløbet, så det passer med, at du kan komme og få lagt bandagen igen.
Der sættes minimum en time af til behandling og bandagering pr. gang:
Vi starter altid med behandling med manuel lymfedrænage.
Herefter bandagerer vi din arm eller ben.